Neuromuskulær behandling

I den neuromuskulære behandling arbejder jeg med såvel muskler og nervernes kommunikation til musklerne.

Musklerne har et udspringspunkt og et hæfte på kroppens knogler og løber henover mindst et led, da det er leddene, som musklerne skal bevæge. Det er ofte i musklernes udspring og/eller tilhæftnings punkter, der er problemer og smerter, når vi har udfordringer i vores bevægeapperat.

Ved neuromuskulær behandling manipuleres de aktuelle muskler på tilhæftningsstedet med en speciel trykteknik, som nedsætter muskelspændingen og øger smidigheden.

I den neuromuskulære behandling tager jeg udgangspunkt i mit kendskab til kroppens anatomi og kan fx behandle musklerne med en særlig form for friktion i netop musklernes udspring eller tilhæftning samt senerne her. Dette kan være med til at øge senernes elasticitet og udløser samtidig nogle af kroppens egne smertelindrende stoffer, endorfiner.

Derudover kan jeg i samarbejde med dig, benytte mig af nogle små øvelser, hvor vi stimulerer nervesytstemets kommunikation med musklerne. Vedhjælp af en særlig teknik, som kaldes ”Muskel-Energi-Teknik”/MET, henholdsvis spændes og afspændes den spændte muskel i bestemte tempi. Dette vil føre til, at den overspændte muskel får genetableret sin evne til kun at være i sin almene muskeltonus. Dvs. den grundspænding, som musklen normalt har, for at være parat til at kunne arbejde, når der er behov for dette.

Om Lilli’en Massage & Akupunktur

lilli

Jeg tog min første massageuddannelse til sportsmassør i 2012. 

I 2017 åbnede jeg min egen klinik i Taastrup, genopfriskede massageuddannelsen og videreuddannede mig til massageterapeut og blev  Registreret Alternativ Behandler: RAB godkendt massør i 2019.

Senest har jeg uddannet mig til Akupunktør  i november 2021, og kan nu også kalde mig RAB i akupunktur.

Jeg har tidligere arbejdet som pædagog, og ligesom mine øvrige livserfaringer, bringer jeg naturligvis også disse erfaringer i spil i klinikken.

Jeg glæder mig til at tage imod dig her i min klinik. Du er naturligvis velkommen til selv at booke tid via hjemmesiden her. Mangler du nogle informationer, eller er der noget, du er i tvil om, så er du også altid velkommen til at ringe til mig. Hvis ikke jeg har mulighed for at tage telefonen, så læg gerne en besked på telefonsvareren, så ringer jeg tilbage til dig. Tlf: 93891393